Hermod-husets historie.

Allerede i Hermods barndom blev Sjælborg og Omegn besøgt af de første Hermodsønner, og det varede ikke længe, inden man var klar over, at her skulle de fremtidige weekends tilbringes. Det fortælles, at de første, der tog derud, sov den første nat på den bare jord under et træ.

Det var begyndelsen til det liv som blev udfoldet i Sjælborg. Efterhånden blev der anskaffet telte, og en dag opstod så ønsket om at forsøge at rejse et sommerhus med foreningens hjælp.

Husets tilblivelse.

 På Hermods generalforsamling den 11. maj 1931 stillede 35 medlemmer forslag om opførelse af et sommerhus i Sjælborg. Forslaget blev vedtaget, og så kom der fart i tingene. Der blev med et budget på ca. 2.500 kr. nedsat et foreløbigt udvalg og man gik i gang med at skaffe penge til byggeriet.

Esbjerg Kommune stillede velvilligt en grund gratis til rådighed. Den lå på en lyngbakke, der kaldes Saarbjerg, 5-600 m fra Bulbjerg, 50 m fra kommunens gård, hvorfra man kunne hente vand.

I marts 1932 tog medlemmerne de første spadestik i en hård og frossen jord, og søndag efter søndag blev der arbejdet på fuld kraft. Huset blev opført af foreningens medlemmer i deres fritid, og arbejdet foregik med fart og godt humør. Talrige Esbjerg-firmaer ydede tilskud til huset enten i form af materialer eller kontanter, og allerede 4 måneder efter stod huset færdigt.

Den 20. juli 1932 var der indvielse i overværelse af 300 mennesker, og der var stor begejstring over huset. Opførelsessummen nåede op på 2.700 kr., hvoraf man havde indsamlet halvdelen. Udvalget høstede megen ros for sit arbejde. En vittig journalist foreslog faktisk at kalde huset for ”Slothskroen” til ære for udvalgets formand, Poul Sloth. Hermods gamle visedigter, H.K. Hansen, havde digtet en sang til Hermod-Hytten, og efter mange taler og lovord blev huset så overgivet til foreningens formand.

Hermod var stolt af sit hus – og ikke uden grund.  Huset var praktisk og hyggeligt indrettet, og der var god plads. Omgivelserne var ideelle nær ved standen og ikke langt fra Esbjerg. Huset var besat hver weekend.

Husets flytning

 Det eneste skår i glæden var, da Fredningsnævnet meddelte, at heden, som huset lå på, var blevet fredet, og at man ønskede huset flyttet. – Atter gik foreningen til Esbjerg Kommune, som ikke alene bevilgede en ny grund, men samtidig gav et tilskud på 2.000 kr. til husets flytning.

Der gik dog ca. 10 år, inden flytningen blev en realitet, og atter gik gymnasterne selv i gang med arbejdet. Huset blev skåret helt igennem i 3 dele og blev på slidsker firet ned til vejen, hvor man ved hjælp af hestevogn kørte og trak de tre dele hen til den nye grund, der lå et par hundrede meter fra den gamle. Arbejdet på husets genopbygning gik noget trægt i begyndelsen, da det kneb medlemmerne at holde cykeldæk til de lange ture, men huset blev dog færdigt til sæsonen 1943.

Husets brug

 I juli 1943 kunne man herefter realisere en planlagt træningslejr.

Denne træningslejr er sikkert en af de største begivenheder i husets historie. Herreeliteholdet og 4 fremmede gymnaster tog huset i besiddelse, og det blev 8 uforglemmelige dage. Gymnasterne trænede hver dag og der blev også tid til en udflugt. Med en god forplejning af en af foreningens damer og hjælp fra et par Hermodpiger blev det en god oplevelse. Man håbede, det kunne blive en årligt tilbagevendende begivenhed, da det ikke alene styrkede sammenholdet og kammeratskabet, men også bidrog til at Hermod stadig kunne blive i toppen af de bedste gymnastikforeninger i Danmark.

Det kunne diskuteres, om husets nye beliggenhed var bedre end før, men de fleste var enige om, at huset lå på en af de skønneste pletter i Sjælborg, og det store besøg hver weekend var et godt bevis på medlemmernes glæde over huset. For en billig pris kunne de her overnatte, dyrke friluftslivets goder og yderligere splejse sammenholdet inden for foreningen.

I de første år efter flytningen blev huset igen godt benyttet, men så fulgte nogle år, hvor besøget var sløjt.

I 1954 var der så igen ved at komme liv huset. Medlemmerne flyttede bl.a. vandpumpen ind i huset og i foråret havde de unge gymnaster, som nu igen i stigende grad søgte derud, netop installeret wc med træk og slip. De havde så småt belavet sig på at nyde sommeren derude i fulde drag, da der med kort varsel udbrød en brand, som væltede alle beregninger.

Husets brand

 Om morgenen torsdag den 12. maj 1954 modtog Hermods bestyrelse meddelelse om, at Hermods sommerhus i Sjælborg samme nat var nedbrændt til grunden. En person, som stod Hermod-huset nær, udtaler: ”det virkede næsten som et chok. Det var som om hjernen længst muligt nægtede at registrere den kendsgerning, at et kapitel i Hermod-mindernes bog var uigenkaldeligt slut”.

Kendsgerningerne talte deres tydelige sprog. Da man om eftermiddagen tog til Sjælborg for at danne sig et skøn over omfanget af ødelæggelserne, mødtes man af et trøstesløst syn. Nogle få forkullede bjælker var alt, hvad der var tilbage. Udslettelsen var så total, at man dårligt kunne forestille sig det, hvis man ikke selv havde set det.

Huset var beboet, da branden brød ud, men heldigvis nåede alle at komme ud, og ingen kom noget til. Brandvæsenet fra Varde blev tilkaldt, men stod magtesløse over for flammehavet og kunne faktisk kun sørge for efterslutningen. Vinden havde været ret kraftig, man var i det heldigste hjørne, nemlig i vest. Havde den været i øst, tør man ikke tænke på de følger det kunne have fået for plantagen.

Husets videre liv

Ikke kun den genfundne interesse for ophold i Hermod-huset blev berørt af branden.

Foreningen havde i anledning af 50 års jubilæet i 1955 planlagt atter at afholde træningslejr i huset, denne gang for elitedrengene, og invitere nogle udenbys drenge med. Denne plan måtte opgives efter branden.

Tilbage stod nu spørgsmålet om husets genopbygning. At viljen til at tage fat var til stede, havde gymnasterne givet udtryk for, og arbejdet med genopbygningen gik snart i gang.

I de forløbne år blev huset igen anvendt til ophold for foreningens medlemmer både til private ophold og til klubliv. Efterhånden var brugen dog dalet i takt med det mindre sociale sammenhold i foreningen – formentlig på grund af medlemmernes interesse for andre ting i fritiden.

I 1979 opstod ønsker om igen at samle medlemmerne om huset for på ny at få gang i klublivet i foreningen. Her var en enestående chance i form at et sommerhus til brug for medlemmerne. I løbet af 1979-1980 bekostede foreningen derfor ca. 30.000 kr. på modernisering af huset.

Der blev i vinterens løb bl.a. indlagt elektricitet, opsat nyt køkkeninventar, ny elkomfur, elektrisk vandvarmer, som leverede varmt vand til køkkenvask, brusere og håndvaske i baderummene. Der blev opsat nye håndvaske, og hele vandinstallationen blev fornyet. Der blev endvidere opsat nye wc-cisterner.

Disse bekvemmeligheder medførte en overkommelig forhøjelse af lejen for brugere af huset, og efter at det hele var færdigt, deltog en flok af foreningens medlemmer i efterfølgende forårsrengøring, således at huset igen var beboeligt – og nu i en for tiden mere passende, bekvem form.

Huset blev herefter fortsat udlejet til medlemmer og benyttet af foreningen bl.a. til Sct. Hans-arrangementer, gangprøver til idrætsmærket, afslutningsfester for motionsgymnaster og enkelte ophold med overnatning for børne- og ungdomshold.

Den manglende anvendelse af huset til privat ophold og samlingssted for ungdommen må vel ses som et resultat af tidernes skiften. Flere og flere får ejet hus med have og også sommerhus, og det bliver normalt at tage på ferie udenbys og udenlands. Der er derfor ikke det samme behov for anvendelse af et forenings-hus som tidligere.

Omkring 1984 besluttedes det på ny at forsøge at få mere liv i Hermod-huset, og man opfordrede de medlemmer, der kendte huset, til ved mund til øre-princippet at reklamere for brugen af det.  Det besluttedes i den forbindelse i 1985 at igangsætte en større renovering af selve huset, som det længe havde trængt til, da mange års mere eller mindre brug havde sat sit præg på det, såvel som vind og vejr.

I efteråret 1985 fik størstedelen af huset så nye døre og vinduer, og der blev lagt nyt linoleum i alle værelser, der kom 16 nye køjer og der blev malet overalt indvendigt. Også i den forbindelse var Esbjerg Kommune parat med et tilskud.

I foråret 1990 fik huset en ansigtsløftning med maling udvendigt, og der blev installeret el-radiatorer i stuen. Der blev i den anledning inviteret til åbent hus med mulighed for at bese herlighederne. Samtidig blev der efterlyst nye kræfter til at tage en tørn med huset.

Senere – i 1991-92 blev huset forsynet med nye stole med hynder og med og der kom nyt bestik, porcelæn og andet til køkkenet samt et nyt komfur. Foreningen fik med gratis arbejdskraft fra Esbjerg Kommunes beskæftigelsesafdeling sat nye paneler på væggene og forbedret kloakforholdene. Der blev også anskaffet nyt køleskab med fryser. Desuden blev der senere anskaffet nye borde til stuen.

Nu var huset efterhånden så godt og veludstyret, at foreningen med sindsro kunne udleje det til andre og også håbe på medlemmernes brug. Man appellerede samtidig til brugerne om at passe på huset og indboet.

Da det i 1992 efterhånden var blevet 60 år, siden det første Hermod-hus blev indviet, ønskede foreningen at vise huset frem for medlemmer og venner af huset og foreningen.  Man besluttet at holde et ”åbent hus” -arrangement, hvor man bød på mad og drikke og socialt samvær.

Til arrangementet blev inviteret både aktive og passive medlemmer og venner af foreningen, og der var ca. 60 mødt op – såvel ældre som yngre medlemmer og også repræsentanter for andre gymnastikforeninger. Der var da også mange som havde gode minder fra ophold i huset. Et af foreningens trofaste medlemmer havde til lejligheden skrevet en sang om huset og omgivelserne.

Samme år kunne foreningen med stor glæde bekendtgøre, at det nu igen var muligt at bade fra stranden kun ca. 50 meter fra huset.

Efterhånden fik så andre uden for foreningen øje for Hermod-husets fantastiske beliggenhed midt imellem hav og skov, hede og sø og så tæt på Esbjerg, at man kan cykle derud.

Nu fandt flere daginstitutioner på at lave dagophold i huset for børnene, da pædagoger og forældre kunne køre frem og tilbage hver dag. Så kunne børnene komme ud i den frie natur og få glæde af Esbjerg Kommunes store arbejde med at skabe et rekreativt område i Sjelborg.

I de seneste år bliver Hermod-huset nok mest udlejet til fremmede. Dog sætter de fleste voksenhold stadig stor pris på at komme i huset og anvender det til hyggelige sammenkomster bl.a. afslutningsarrangementer og gangprøver til idrætsmærket.

Også en del børne- og ungdomshold kommer i huset på weekend-ophold eller lignende.

Den ændrede udnyttelse af huset kræver mange ressourcer fra foreningens side både med udlejning og vedligeholdelse – senest har huset i 2003 fået nyt tag og ny isolering og lofter.

Hermod-husets jubilæum i 2007.

Det har f.eks. været nødvendigt at udfærdige omfattende ordensregler for brugen, da det kniber med at få lejerne til at gøre rent efter sig. Samtidig er huset desværre blevet mål for mange indbrud – bl.a. er der stor rift om køleskab og brændeovn.

Det har derfor været glædeligt for foreningen, at skiftende personer i årenes løb frivilligt har valgt at bruge deres tid på at udleje huset og holde det i en stand, så det til stadighed kan bruges. Ved den massive udlejning af Hermod-huset er det nemlig muligt økonomisk at holde det i en stand, så det til enhver tid vil kunne anvendes af foreningen og medlemmerne – ”hvis bare de husker at bestille tid forud”.