Tilmelding af medlem.
Når du tilmelder dig et hold i Hermod, er det vigtigt, at du logger ind med din eksisterende profil, hvis du har været medlem før. Opretter du en ny profil og har du en i forvejen, kan det påvirke din anciennitet i Hermod.
Har du glemt din adgangskode eller har du fået ny adresse mv.? Det er nemt at få en ny adgangskode, ændre koden eller ændre i dine personlige oplysninger. Klik her for at få mere at vide.
Har du fået ny e-mail adresse og har du ikke længere adgang til den gamle, kan du også bruge ovenstående link, hvis du kan huske din adgangskode. Alternativt kan du kontakte info@hermod.dk og bede om at få ændret e-mail adressen. Så sender Hermod en ny adgangskode til den nye e-mail adresse via Conventus.
Hvis du tilmelder dit barn til gymnastik, er det barnets oplysninger, som skal angives. Brug kun dit eget telefonnummer og e-mail adresse.
Ændring af medlemsoplysninger.
Når du har tilmeldt dig eller dit barn til et hold i Hermod, kan du ændre profilens oplysninger, hvis der er sket fejl ved indtastning eller der sker ændringer. Start med at logge ind her: https://hermod.dk/login-medlem
Har du fået ny adresse, telefonnr. osv kan du ændre oplysningerne ved at trykke Rediger knappen, ændre oplysningerne og trykke Gem. Bemærk at hvis du skifter fornavn eller fødselsdato, kan det påvirke din anciennitet i Hermod.
Tilføjelse af medlemsoplysninger (skilsmissebørn).
Når du har tilmeldt dit barn til et hold i Hermod, kan du tilføje ekstra mobil og e-mail adresse til profilens oplysninger, hvis du ønsker begge forældres oplysninger på barnets profil. Start med at logge ind her: https://hermod.dk/login-medlem
Du kan tilføje oplysningerne ved at trykke Rediger knappen. Tryk på det grønne plus-tegn ud for mobil eller e-mail adresse og tilføj de ekstra oplysninger i det nye felt. Husk at trykke Gem. Bemærk at det kun er oplysningerne ud for feltet benævnt med (Primær), der kan bruges til at logge ind på profilen med.
Ledige pladser.
Hermod anbefaler at man undersøger den eller de hold, man er interesseret i. Klik på menuen Tilmelding og vælg hold. Under “ledige pladser” kan man se, hvor mange pladser, der er tilbage. Hvis der kun er få ledige pladser tilbage og er man i tvivl omkring holdet, er det en god ide at tilmelde sig inden holdet er fyldt op. Finder man efter max. 3 prøvetræninger ud af, at holdet ikke er noget, kan man få pengene tilbage.
Tilbagebetaling af medlemskab.
Finder man efter max. 3 prøvetræninger ud af, at holdet ikke er noget, kan man få pengene tilbage. Man skal anmode om at få pengene tilbage senest den 1. oktober ved at kontakte info@hermod.dk med info om navn og hold. Stopper man på holdet uden at give besked til info@hermod.dk senest 1. oktober, fortsætter ens medlemskab resten af sæsonen og man kan ikke få pengene tilbage.
Venteliste.
Når et hold er fyldt op, kan man som regel tilmelde sig en venteliste. Man får muligheden, når man tilmelder sig på normal vis og holdet er fyldt. Der sker ikke betaling ved tilmelding på venteliste. Kommer der en plads på holdet, bliver pladsen tilbudt til den første på ventelisten. Hermods medlemsprogram Conventus sender automatisk en e-mail og man har typisk 48 timer til at gennemføre tilmelding og betaling. Man SKAL bruge det vedhæftede link i e-mailen ved tilmelding. Benytter man sig ikke af det vedhæftede link og dermed ikke tilmelder sig holdet inden tidsfristens udløb, mister man sin plads på ventelisten og pladsen på holdet tilbydes den næste på listen som beskrevet ovenfor. Ønsker man påny en plads på ventelisten, skal man tilmelde sig forfra.
Alle holdlister og ventelister slettes ved ny sæsonstart, så man står ikke automatisk på venteliste til den nye sæson.